Afsnit 70 - PCOS
Godt og vel 10% af danske kvinder under 50 år har PCOS, som er hormonforstyrrelse, hvor æggestokkenes funktion er påvirket i negativ forstand. Det kan føre til menstruationsforstyrrelser, uren hud og hårvækst i ansigtet, og for nogle kvinder kan det også være en udfordring at blive gravide.
Men hvorfor opstår PCOS? Hvilken sammenhæng er der mellem PCOS og diabetes? Og hvordan er udsigterne, hvis man har PCOS og gerne vil være gravid?
Medvirkende:
Gæst: Pernille Ravn, overlæge og professor i klinisk gynækologi på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D
Vært: Susan Olaf Lindvig
Podcasten 'OUH Talks' er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK
Transskription af podcast-afsnit #70
Podcast vært
Velkommen til dagens podcast, som i dag skal handle om en kvindesygdom, og det er den, der hedder PCOS. For at blive klogere på, hvad PCOS er, så har jeg fundet en ekspert, og det er dig, Pernille Ravn. Vil du starte med at præsentere dig selv?
Podcast gæst
Det vil jeg gerne, og tak for invitationen. Jeg hedder Pernille Ravn, og jeg er overlæge og professor i klinisk gynækologi på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D her på OUH Svendborg.
Podcast vært
PCOS står for ”polycystisk ovarie syndrom”. Men hvad er det egentlig, det er for noget?
Podcast gæst
Ja, man kan sige, at det er et ret ærgerligt navn, fordi det er rigtig komplekst. ”Polycystisk ovarie syndrom”; der findes faktisk ikke sådan et almindeligt navn for det, men det går jo på ”polycystisk”, altså mange cyster, ”ovarie syndrom”, på æggestokkene. Så mange cyster på æggestokkene. Det, der er det ærgerlige ved navnet, det er, at det faktisk ikke er cyster, altså sygelige cyster. Det er egentlig bare udtryk for, at der er mange umodne æggeblære i æggestokkene. Og det er så afledt af en hormon-ubalance i retning af, at man har lidt for meget mandligt hormon i forhold til det kvindelige hormon. Og så ligger der faktisk også i det - det kan man ikke høre i navnet - noget med insulinomsætningen. Så helt kort fortalt kan vi kalde det en tilstand, en hormonel ubalance, hvor der afledt af det er nogle symptomer på for meget mandligt hormon og nogle menstruationsforstyrrelser og nogle ægløsningsforstyrrelser. Og deraf nogle afledte problemer af det.
Podcast vært
Hvordan er det, at man får PCOS?
Podcast gæst
Ja, altså først og fremmest er der en tendens i kroppen, det vi kalder en genetisk disposition eller en medfødt tendens. Man er simpelthen født med at have PCOS-tendensen i sig. Og så kommer det mere til udtryk ofte, hvis det er, at man så har nogle yderfaktorer, der går ind og forværrer tendensen og får det til at komme til udtryk. Og det er jo en klassisk dårlig livsstil eller inaktivitet og overvægt - så kommer det mere til udtryk.
Podcast vært
Hvilke symptomer… vi var lidt inde på det i starten, men den her hormonelle ubalance, hvilke symptomer har man som kvinde, hvis man har PCOS?
Podcast gæst
Jamen egentlig så kan vi tage den med udgangspunkt i, hvis der er mistanke om PCOS, hvordan vi håndterer det lægefagligt set, hvordan udreder man for det? Der starter man med at få taget nogle blodprøver for at se, om der er den her hormonelle ubalance. Og så taler man med kvinden om, hvad for nogle symptomer hun har. Fordi en hormonel ubalance, der er forbundet med for meget mandligt hormon og noget dårlig omsætning af insulin; for det første kan det variere rigtig meget fra den enkelte kvinde til nogen, der ikke har ret meget til nogen, der har rigtig meget. Og for det andet, så kan de forskellige livsomstændigheder jo gøre, at der er forskellige ting af det her, der kan genere. Så der indgår egentlig i selve det at have PCOS, menstruationsforstyrrelser, æggeløsningsforstyrrelser og så for meget mandligt hormon. Men den enkelte kvinde har måske først og fremmest problemer med hendes menstruationer. Eller hun ønsker at blive gravid. Eller hun har problemer med diabetestendens. Eller for højt blodtryk. Der er forskellige ting. Så man kan sige, der ligger nogle tendenser. Og så kan de komme variabelt til udtryk hos den enkelte. Nogen har nærmest ikke noget. Og nogen har rigtig meget. Så det er det, der gør det nogle gange lidt svært at sådan skulle forklare, hvad PCOS egentlig er. Fordi det er et kæmpe spektrum, hvis man kigger på mange kvinder. Og så kan det faktisk også variere hos den enkelte. Blive værre eller bedre alt efter ydre omstændigheder - først og fremmest livsstil.
Podcast vært
Vi snakkede lidt omkring det her med, at det kan være svært at blive gravid og sådan noget. Men i forhold til det her med livsstilssymptomerne. Hvad kan man selv gøre for det?
Podcast gæst
Ja. Og det er et rigtig godt spørgsmål. Fordi hvilken som helst sygdom eller tilstand, hvor der er nogle forstyrrelser, så er det jo vigtigt at prøve at have fokus på den enkelte. Hvad kan jeg gøre? Så man lidt får ejerskab og forbedret forståelse for, hvordan virker min krop? Og der er hjørnestenene, som vi kalder det helt centralt i håndtering af PCOS, at man prøver at hjælpe til at have bedre fokus på livsstil. Og det er netop det med kosten. Og så er det med motionen. Kost og motion er super vigtigt for alle mennesker i forhold til, hvordan vores krop fungerer. Og hvordan vi netop omsætter insulin. Og det der er karakteristisk ved PCOS, det er, at det er særligt vigtigt. Så man kan sige, at hvis man har en PCOS-diagnose, er det faktisk særligt vigtigt, at man prøver at passe en god livsstil. At man motionerer regelmæssigt. At man sørger for at have en god kost, så man ikke bliver overvægtig.
Podcast vært
Jeg synes, at når jeg skulle forberede mig til i dag og læse lidt op på det, så er der nogen, der anbefaler, at man lever lidt ligesom, hvis man har sukkersyge type 2?
Podcast gæst
Ja. Man kan sige, at PCOS er jo en tilstand, hvor man er i øget risiko for at udvikle type 2 diabetes. Og det betyder jo, at der er et overlap mellem de anbefalinger, man vil give til en patient, der decideret har udviklet type 2 diabetes, til en ung kvinde, der har PCOS. Fordi vi ved, at hun er i fire gange øget risiko for på sigt at få type 2 diabetes. Og særligt, hvis hun er overvægtig og inaktiv. Og det betyder jo, at de kostråd og de livsstiltråd, som type 2 diabetes patienter får, de gælder sådan set også lidt for kvinder med PCOS. Men det er jo vigtigt at sige, at det ikke er så udtalt, og derfor så er de ikke så firkantede og så hårde, som det er til type 2 diabetes patienter. Men det, hvis vi skal skære helt ind til benet, der er vigtigt at sige til kvinder, der har PCOS, det er, at det drejer først og fremmest om at få et fornuftigt antal kalorier i forhold til velbefindende. Og der er vi så tilbage til, hvordan får vi kalorier nok, og så samtidig føler os godt tilpas. Og der ved alle, der har prøvet at være på en diæt, og der kommer vi så ind til alt det her med glykæmisk indeks, altså at skære ned på hurtigomsættelige kulhydrater, og så tilsvarende køre op på nogle andre proteiner. Og så, hvordan omsætter man det til, hvad er det så, vi skal købe, når vi er henne og handle ind? Jamen, det er magre proteinkilder, altså sundt kød og fisk, eller hvis man er veganer, altså proteinkilder med gode, sunde proteiner uden for højt fedtindhold, ikke? Så det vil sige, magert kød, mange grøntsager, skærer væk på alle de hurtige kulhydrater med slik, hvidt brød, lyse fiskeprodukter osv. osv. Så egentlig er det vigtigt at sige med PCOS, at jo, der er måske nogle studier, der har vist med nogle meget specifikke diæter, men først og fremmest handler det om at spise tilstrækkeligt lidt antal kalorier, og så samtidig have det godt.
Podcast vært
Er det noget med, at der også er noget medicinsk behandling i forhold til det her med insulinresistens og livsstil?
Podcast gæst
Ja, altså som det er nu, er der faktisk ikke nogen medicinske præparater, der decideret er registreret til behandling af PCOS. Der har vi jo f.eks. et studie i gang her i Odense i øjeblikket, et EU-studie, hvor vi er med blandt flere forskellige europæiske lande, som så tester et nyt præparat, hvor det er sammensat af nogle egentlig ikke kendte lægemidler, men i en kombination med lidt lavere dosis af de enkelte lægemidler, til et samlet produkt, som så skulle virke godt og samtidig have færre bivirkninger - specifikt for indikationen PCOS. Det er faktisk helt nyskabende, og det er meget, meget spændende, og vi er rigtig glade for at være med i det studie. Men ellers så er der faktisk på det danske marked og det europæiske marked kun andre lægemidler, hvor vi ved, vi kan bruge det til PCOS, men det er egentlig ikke specifikt registreret. Og de præparater, der er, det er dels p-piller, som egentlig bare symptomatisk hjælper de kvinder, der har menstruationsforstyrrelser til at få regelmæssige menstruationer, og så hjælper det faktisk også til at dæmpe det mandlige hormonspejl. Så det er det, vi kalder en symptomatisk behandling. Og så er der også et andet vigtigt lægemiddel, der hedder metformin, som vi kender fra gammel tid til behandling af type 2-diabetes, som hjælper kroppen til at omsætte insulinet bedre, og det er også godt ved type 2-diabetes, men det er faktisk også godt ved PCOS. Der giver man det så i nogle andre doser, kan man sige, men vi har god erfaring med det. Så det er de to vigtigste generelle lægemidler. Så er der også, når man går lidt ned i detaljerne, nogle andre lægemidler, man kan bruge, men ingen af dem er faktisk registreret specifikt til PCOS, men vi kender dem som læger, og vi ordinerer dem.
Podcast vært
PCOS, det er jo en hyppigt forekommende hormonforstyrrelse, er det ikke det?
Podcast gæst
Jo, det er det. Vi siger i runde tal ca. 10% af kvinder under 50 år har PCOS. Og igen, det er meget variabelt, nogen har det rigtig meget, altså med meget udtalte symptomer, nogen har næsten ikke noget. Men altså 10%, det er jo temmelig mange.
Podcast vært
Hvornår er det typisk, man opdager, at man har det? Hvor gammel er man, når man opdager det?
Podcast gæst
Dem der er hårdest ramt eller har de mest udtalte symptomer, de vil jo nærmest mærke det allerede omkring pubertetsårene, når menstruationerne starter med, at der er en overvækst, der er en tendens til uregelmæssige og sjældnere menstruationer end andre, ikke regelmæssigt hver måned, men måske tre gange om året. Og så særlig uren hud, særlig øget behåring på de steder, kvinder ikke plejer at have hår, altså i ansigtet, skægområderne, og så også sådan øget kropsbehåring i det hele taget. Det kan man altså se allerede i puberteten hos nogen, og de unge kvinder bør jo henvises til vurdering tidligt. Men ellers for den store brede mængde er det typisk sådan i starten af 20'erne, hvor kvinder så småt begynder måske at overveje at få børn, hvor man så kan få nogle overvejelser: ”Hov, er der problemer, når mine menstruationer er så ustabile i forhold til æggeløsninger?”
Podcast vært
Hvordan er udsigterne, hvis man har PCOS og gerne vil være gravid?
Podcast gæst
Det er et rigtig godt spørgsmål og vigtigt at svare på, for de er faktisk gode. Der er rigtig mange ting, der er vigtige at tage højde for dog, vil jeg sige, fordi med sjældne menstruationer, som er et symptom på sjældne ægløsninger, så kan det selvfølgelig trække lidt ud for den enkelte kvinde, altså der kan gå lidt længere tid, inden hun opnår graviditet. Men der er faktisk lavet fine forskningsprojekter, både her i Norden og også andre europæiske lande, hvor man har gået ind og kigget på kvinder med PCOS, om de får færre børn end andre. Og der kan man faktisk ikke sige andet end, at de får lige så mange børn som andre, men de har måske lidt mere vanskeligheder ved at blive det, fordi man måske skal ramme en æggeløsning, man har måske endda behov for noget hjælp hos en fertilitetslæge, altså en der kan hjælpe med at fremkalde ægløsninger til at blive gravid. Så man skal være forberedt på, hvis man har PCOS, at det måske kan være lidt vanskeligere at opnå graviditet, men hvis man kigger på det, så lykkes det hos langt, langt de fleste at få de børn, de gerne vil have.
Podcast vært
I forhold til de her lidt kosmetiske gener, der også kan være ved PCOS, kan man også få hjælp til det?
Podcast gæst
Ja, og der må man igen også sige, at det afhænger af, hvor man bor, og hvordan sundhedsvæsenet er opbygget lige dér, hvor man bor. Som det er nu her i Region Syd, er det ikke en sygehusbehandling at få hjælp til at fjerne hårvækst. Der er det hos de praktiserende hudlæger, man skal hen, og der skal man have en henvisning fra sin praktiserende læge. I forhold til uren hud afhænger det også igen af, hvor slemt det er, men typisk er det også hos en praktiserende hudlæge, eller selvfølgelig også, hvis man har en praktiserende læge, som har indsigt i hudsymptomer, så kan man også få hjælp der. Så det korte råd er, hvis man har PCOS og problemer med huden, akne, altså uren hud eller øget hårvækst, start med at gå til praktiserende læge, og så kigge på, om den praktiserende læge enten selv kan klare det, eller måske må henvise til en praktiserende hudlæge.
Podcast vært
Pernille, afslutningsvis, hvis man nu sidder derude som kvinde og tænker: ”Ej, jeg kunne da godt have PCOS”, hvad gør man så?
Podcast gæst
Ja, man starter med at gøre op med sig selv, hvad er det, der gør, at jeg tænker, at man har PCOS. Så skriver man det op, og så kontakter man sin praktiserende læge og fremlægger sine symptomer, og så bør der - hvis der er bestyrket mistanke om, at man har PCOS - tages det, der hedder en blodprøvepakke. Og det ved den praktiserende læge godt præcis, hvad det er. Og der bliver målt både ens hormoner og nogle gange også ens kolesteroltal og sådan nogle ting. Det er en blodprøvepakke, der skal tages, og så kigger den praktiserende læge på de tal, og så har - hvilket er ret unikt her i Region Syd - lægen faktisk mulighed for at henvise til det, vi kalder PCOS-klinikken. Den har tidligere ligget både i Odense og Svendborg, men nu har vi samlet patienterne nede på Svendborgs Sygehus, hvor der så sidder en specialist både i det, der hedder endokrinologi, altså medicinske hormonsygdomme, og en gynækolog sammen, og vurderer både blodprøverne. og hvad det er for nogle symptomer, og tager stilling til at give en god behandling, som er individuelt tilpasset den enkelte kvinde. Så man kan sige, hvis man sidder derhjemme og tænker over det, start med at gå til lægen, få taget de blodprøver, tal med praktiserende læge, og nogle gange kan den praktiserende læge faktisk godt tage sig af det selv, men ellers er det den her gode mulighed for at henvise til PCOS-klinikken. Og hvis det selvfølgelig specielt er noget omkring barnløshed osv., så er det selvfølgelig praktiserende gynækolog eller fertilitetsklinik, man også skal henvise til. Men der er, det har jeg faktisk været med til at lave i samarbejde med nogle andre speciallæger her fra sygehuset, en ret god regional instruks, så den praktiserende læge ved præcis, hvad for en vej den enkelte kvinde skal sendes, alt efter hvad det er, hun døjer med. Men det starter jo med, at man gør sig nogle overvejelser.
Kunne det være det, der gælder for mig at gå til sin praktiserende læge? Det er startskuddet, kan vi sige.
Podcast vært
Lige allersidste spørgsmål. I forhold til det her med den øget risiko for livsstilssygdom, anbefaler I, at man kommer til tjek hos sin egen læge?
Podcast gæst
Super godt, fordi det er jo så det næste: Når man så har diagnosen, og man er inde i et forløb, så vil der være nogle, kan man sige, her og nu ting omkring lige den specifikke problemstilling, man har ved PCOS. Men der er faktisk også den her øget helbredsrisiko på sigt, hvor vi anbefaler, at man har nogle regelmæssige opfølgninger hos en praktiserende læge. Det er først og fremmest type 2 diabetesrisikoen, hvor man har den her tendens til, at man har type 2 diabetes. Og der anbefaler vi faktisk screening for type 2 diabetes med et sted mellem 1 og 3 års intervaller. Det kan tages med en almindelig blodprøve hos lægen, så det er ikke noget stort hurlumhej. Så er der også risiko for forhøjet blodtryk. Og ved den basale udredning, altså første gang man er til læge med PCOS, bliver der jo målt et blodtryk typisk. Og så kigger man på, hvordan den enkelte sygehistorie er. Og så vil det måske være årligt eller hvert tredje år, at man lige får et tjek på, er blodtrykket så fint. Så helt ude på decimalerne er man faktisk også i øget risiko for blodprop og sådan noget. Det screener vi ikke særligt for, men det bestyrker bare vigtigheden i at have fokus på god livsstil, så man nedsætter den risiko. For at man ikke tror, at det er meget alvorligt for helbredet på den lange sigt, så er den gode nyhed faktisk, at hvis man er god til at passe sin livsstil, motionere regelmæssigt og undgå overvægt, så er man faktisk nærmest på linje med kvinder, der ikke har PCOS i forhold til langtidsrisici for ens helbred. Så vi er tilbage ved, at hele fidusen ved at tænke over, kunne jeg have PCOS, komme til læge og få indsigt i det, at man så kan forebygge nogle helbredsproblemer med, at man livslangt måske er særlig omhyggelig med sit helbred, fordi det har faktisk betydning for, om man får senkomplikationerne.
Podcast vært
Pernille Ravn, tusind tak fordi du gjorde os klogere på PCOS.