Podcast afsnit 83 - KOL

KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en udbredt lungesygdom i Danmark, som påvirker mellem 300.000 og 400.000 mennesker. Sygdommen skyldes nedsat lungefunktion og kan medføre alvorlige symptomer som åndenød og hoste. KOL opstår ofte som følge af tobaksrygning, men også eksponering for partikler fra forurening eller visse arbejdsmiljøer kan spille en rolle. Mange opdager desværre først sygdommen sent, hvilket gør tidlig opsporing og behandling afgørende.

Men hvorfor får kun nogle rygere KOL, og hvordan kan det opdages tidligt?

Hvilke behandlingsmuligheder og livsstilsændringer kan forbedre livskvaliteten hos patienter med KOL

Og hvordan kan teknologiske løsninger som online træning og fysioterapi i hjemmet hjælpe patienter med svær KOL?

Få svarene i dette afsnit af podcasten 'OUH Talks', som er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK.

Medvirkende:

Gæst: Ingrid Titlestad, overlæge og klinisk lektor på Afdelingen J, Lungemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital

Vært: Susan Olaf Lindvig

Musik: Ketsa

---

Transskription af podcast-afsnit #83

Podcastvært

Goddag og velkommen til dagens podcast. I dag skal tale om en folkesygdom, og det er KOL, som er kronisk obstruktiv lungesygdom. Og for at gøre os klogere på det har jeg fundet en ekspert, og det er dig, Ingrid Titlestad. Du er overlæge og klinisk lektor på Afdelingen J, som er Lungemedicinsk Afdeling her på Odense Universitetshospital. Kan du ikke allerførst prøve at fortælle os, hvad er egentlig kronisk obstruktiv lungesygdom for noget?

Podcastgæst

Ja, det er sådan set en samlet betegnelse for mennesker, som har nedsat lungefunktion på sådan en måde, at de er begrænset, når de puster ud i det første sekund i forhold til det hele. Og der er jo sådan set mange lungetilstande ind under den, men vi har jo ligesom kaldt den samme betegnelse kronisk obstruktiv lungesygdom, fordi de allerfleste, som har det, har det på baggrund af, at de har været udsat for partikler.

Podcastvært

Og ”partikler”, når du siger det, hvad er det? Hvad kan det være?

Podcastgæst

Det er typisk tobak i denne del af verden, men det kan også være forurening, det kan være indendørs røg, når man laver mad, det kan være svejsning. Vi ved også, at der er nogen, der har fået lungefunktionspåvirkning, som følger af at de arbejder som frisør, og det kan jo gå over i en lidt mere kronisk gade, men typisk er det tobakken, der fylder meget hos os.

Podcastvært

Du sagde, at et af symptomerne er det her med, at man har svært ved at trække vejret. Kan du ikke forklare lidt mere om det? Hvad er symptomerne generelt?

Podcastgæst

Ja, vi er fra naturens side udstyret med lunger, som giver meget mere end det, vi egentlig har behov for. Og det vil sige, at mange oplever ikke, at de bliver begrænset i starten af, at de får lungefunktionsfald. Det, der er kendetegnet for KOL, er, at man får lungefunktionsfald hurtigere end det, andre gør. Ofte ser vi jo de her patienter, som får åndenød, at de har mistet måske halvdelen af deres lungefunktion, når de først går til læge første gang. Og det er jo lidt fordi, mange har i hvert fald historisk haft det sådan, at de ryger, og de ved jo hvorfor, og de hoster lidt, de ved godt, at det er noget, der hører med. Men man er jo også glad for tobakken, og ikke så interesseret i at få at vide, at man skal holde op med det.

Podcastvært

Så det du siger, det er, at patienterne kommer faktisk til kontrol for sent?

Podcastgæst

Ja. Og det har jo gjort, at man har anbefalet mennesker, som ryger - og vi anbefaler til de praktiserende læger, at hvis man kommer med hoste eller åndenødsoplevelse, når man er over 35 og man ryger - så bør man lave en lungefunktion. Fordi for at kunne definere den her sygdom, så skal man have en nedsat lungefunktion.

Podcastvært

Hvordan måler man det, om man har nedsat lungefunktion?

Podcastgæst

Jamen, i princippet er det meget simpelt, men det er det nok alligevel ikke helt. Men det er sådan, at man skal prøve at måle på, hvor meget du kan puste ud i det hele.

Podcastvært

Okay. Og det er det, der hedder en spirometri?

Podcastgæst

En spirometri, ja.

Podcastvært

Og det er noget, den almene praktiserende læge kan lave?

Podcastgæst

Ja, de praktiserende læger har faktisk mulighed for at lave lungefunktionsundersøgelse. Jeg tror, at de allerfleste praktiserende læger på Fyn har et spirometer, så de kan gøre det.

Podcastvært

Du taler lidt om det her med, at det ofte er folk, der ryger, men hvor gammel er man typisk, når man får KOL?

Podcastgæst

Det varierer lidt. Det er jo svært, hvor den sygdom, hvor mennesker kommer sent, at definere, hvornår er det, man bliver syg. Og derfor har man jo faktisk nogle danske data, og det er jo det, der hedder Copenhagen City Heart Study, eller for dansk ”Østerbroundersøgelsen”, hvor man har en del oplysninger. Og der har man målt på mennesker hen imod 30 år løbende, og så set på, hvordan er det med pusteprøven, når man har lavet en lungefunktion undervejs. Det, man kan jo se, det er, at dem, der udviklede KOL af dem, og i den svære ende, der var 36 procent af dem rygere, eller de blev ved med at ryge, når de fik den sygdom – det vil sige, at det er 36 procent af alle rygerne, der udvikler KOL. Det er lidt vigtigt. Så er det jo dem, der får symptomer fra luftvejene, og der er det nok måske 50 procent af rygerne, der får det. Det vil sige, at det er 50 procent, som ikke får lungepåvirkning, men de har risiko for andre ting. Så tobakken generelt har aldrig været sundt. Vi har ikke fundet nogle studier, der viser, at det er super smart at ryge. Nå, men den her Østerbroundersøgelse; så har vi fået nogle data på, jamen for det første så viser sig, at der er jo mange af dem, der ryger, der får lungefunktionsnedsættelse. Det vi også har kunne se, det er, at når man måler på mennesker, som bliver inviteret ind, så er det faktisk ikke alle, der har så god lungefunktion. Vi topper med vores lungefunktion, når vi er mellem 25 og 30 år. Og der har man set, at det er ikke alle, der udvikler en top lungefunktion. Og det vil sige, at nogle af dem, der ikke udvikler deres lungefunktion så meget i deres 25-30 års alder, de falder ikke så hurtigt, men af dem, der ryger, som udvikler KOL, de falder meget tidligere, og måske får de faktisk KOL meget tidligere i livet, og det vil sige allerede inden de bliver 50 år. Og for rigtig manges vedkommende, hvis de har en normal lungefunktion, der er midt i livet, så falder lungefunktionen hurtigere på grund af tobakken, men de kommer så af den grund senere, for de har mere at tage af.

Podcastvært

Sagde du det, at en tredjedel af alle, der ryger, udvikler KOL i en eller anden grad?

Podcastgæst

Ja, og det er nok underestimeret. Det er nok enkelte i højre.

Podcastvært

Så det er faktisk en ret hyppig sygdom i Danmark? Vi er jo et folkefærd, der ryger en del.

Podcastgæst

Ja, vi har historisk været rigtig gode, og i 1950'erne er det noget med 80 procent af mændene røg. Og danskerne var jo rigtig dygtige til at få arbejdsmarkedsligestilling, og med den så kom også tobakker. Så derfor er kvinderne været godt med. Så hvor mange af dem, der har KOL? Det ved vi jo ikke rigtigt, for det er jo mange, der ikke sådan set går til læge, og vi har ikke et mål for alle, men man tror mellem 300.000 og 400.000 har kronisk obstruktiv lungesygdom.

Podcastvært

Hvis man nu får at vide, hvad man har KOL, hvad kan man selv gøre for at gøre det bedre?

Podcastgæst

Ja, for det første så skal man jo prøve at undgå, at lungefunktionen falder yderligere. Det har jo ingen garanti for det. Vi bliver jo ældre, og lungefunktionen falder med alderen. Men det, der driver sygdommen, det er eksponering for partikler. Og det er tobakken. Så hvis man kan holde op med at ryge, kan man forhindre et hurtigere lungefunktionsfald.

Podcastvært

Du siger, at det her med, at lungefunktionen, den kan dale hurtigt. Er der andet, man kan gøre, end at holde op med at ryge? Hvad med sådan noget med motion og frisk luft? Kan det ikke gøre noget?

Podcastgæst

Ja, motion og frisk luft er jo godt for alle. Og det, man skal vide, hvis man har KOL-sygdommen, er, at problemet er at man har en mindre lungereserve. Og det er altid godt at træne. Og man har jo vist, at træningsprogrammer, hvor man også får en undervisning i, hvordan man kan leve med sygdommen, gør, at man kan få et bedre funktionsniveau. Så man træner og lærer, hvordan man skal håndtere de situationer, hvor man pludselig får åndenød.

Podcastvært

Så det er noget med at lære at trække vejret på den rigtige måde?

Podcastgæst

Det er noget med at lære at bruge sin muskulatur og træne og blive stærkere i virkeligheden også. Men selvfølgelig også at lære at takle de situationer, fordi hvis du for eksempel går hurtigere end det, dine lunger kan følge med på, så kan man jo føle, at man er i en ekstrem situation. Når man bliver rigtig forpustet - en ekstrem situation er lig med forpustet - så er der mange, der bliver bange. Bliver man bange, så kan man også få åndenødsoplevelse og hjertebanken, og så kan man blive endnu mere forpustet. Så kan det køre. Og det er jo det, vi skal lære, at når du bliver forpustet, når du laver noget, så er det faktisk ikke farligt, så skal man stoppe op, og så hjælper det. Så du skal lære at håndtere, når du kommer i de ekstreme situationer. Men du får også en bedre udholdenhed ved at gå til træning. Og danskere er jo meget selvstændige og vil gerne blive ved med at være det. Og det har man jo meget fokus på. Problemet med KOL-træning, det er, at det er rigtig svært at få mennesker til at komme til det.

Podcastvært

Hvordan kan det være?

Podcastgæst

Det er i hvert fald for dem, der er svært syge af KOL, så er det meget bøvlet, eller det kan jo være anstrengende og stressende bare tanken om, at man skal ud af døren for at gøre det. Og der har vi jo sådan prøvet at lave nogle træningsprogrammer, hvor man kan gøre det online. Det er jo den favre nye verden med alle vores elektroniske hjælpemidler. Så har man mulighed for også at gøre det online. Man har også fysioterapeuter, som kommer hjem til de borgere, som særligt er skrøbelige og som vi ved har svært ved at komme ud. De kan komme hjem og hjælpe borgere med at træne.

Podcastvært

Er der noget medicinsk behandling, man kan tilbyde?

Podcastgæst

Ja, den medicinske behandling kommer jo faktisk relativt langt ned. Så det vi underviser studenterne i blandt andet, det er jo det første, det er rygeophør. Det er også, hvordan kan vi forhindre, at de får forværringer. Og hvis man får mange forværringer, så bliver livet ret ustabilt. Og der ved vi, at mange af de vaccinationer, influenza-vaccinationer har været gode. Vi ved, at covid-vaccination har jo også været med til at forhindre, at man kan blive syg. Pneumokok-vaccinen, det vil sige lungebetændelsesvaccinen, er der rigtig mange, der er blevet tilbudt. Så det er en del af den medicinske håndtering for at forebygge forværringer. Og så har man en del medicin, man får - som inhalatormedicin - så man inhalerer medicinen. Og der er der jo tre forskellige mediciner, som bliver brugt i øjeblikket, og er dem, der er til stede, luftvej osv., og binyrebarkhormon i forskellige doser.

Podcastvært

Hvis man nu ønsker at holde op med at ryge, men synes, at det er vanskeligt, og det ved vi jo, det er, er der nogle steder, man kan henvende sig for at få hjælp til et rygeophør?

Podcastgæst

Der er et tilbud om rygeophør i kommunen, og der, hvis man kontakter sin egen læge eller i øvrigt kommunen, så kan man få tilbudt det her rygestopskursus. Det bliver mere og mere individualiseret, så det kan hjælpe den enkelte. Vi ved, at sandsynligheden for at holde op med ryge, hvis man ikke får hjælp, er ret lav. Det snakker vi om 5 %, mens det stiger 3-4 fold, hvis man får hjælp til det. Og der er også noget med, at man i stedet for at ryge, får noget nikotinprodukter, som kan hjælpe os på det.

Podcastvært

Der er jo både noget, man kan købe i håndkøb, og sikkert også noget man kan få på recept.

Podcastgæst

Ja, det er præcis.

Podcastvært

Da vi skulle forberede det her interview, der snakkede vi omkring det her med, at KOL er jo en ret hyppig sygdom, det er jo en folkesygdom. Men hvordan er det med forskningen inde på området? Sker der en masse nye ting inden for det område her?

Podcastgæst

Altså, der har været en del forskning på grupper af patienter med KOL, og man kan jo sige, at de allerfleste, som har KOL-sygdom, ligger med en lungefunktion, som er relativt høj, så de mærker måske ikke så mange begrænsninger i dagligdagen. Men vi har KOL-patienter, som er ustabile, som får mange forværringer, og har svært ved at planlægge fremtiden og ugerne, der kommer,

fordi man ved ikke, om man går hen og får en forværring. Og der er det medicinafprøvningsstudier i gang, men der er også lavet samarbejde omkring

at finde ud af, hvad betyder de forskellige ting, vi måler på mennesker, for at prøve at give de rette behandlinger. Men industrien har gang i at give biologisk medicin til - og jeg siger industrien, for det er jo firmaerne, som udvikler mediciner, som styrer mange af de her programmer.

Podcastvært

Hvis du her til sidst skal komme med et godt råd, kan det så være, at hvis man har en bekendt eller en pårørende, som man ryger eller har arbejdet med steder med meget forurening i sit liv, og man synes, at nu går de ikke så langt med hunden længere, og de hoster også lidt mere, end de plejer; kan det gode råd så være at sige, at du ikke skulle prøve at gå til læge og få tjekket din lungefunktion?

Podcastgæst

Absolut. Og det vil vi jo anbefale jer til alle, som har symptomer.