Grønne gasser - Episode 03
I denne episode af ’Grønne gasser’ skal vi tage fremtidsbrillerne på, for vi skal snakke om, hvordan biogas kan komme til at spille en rolle i den helt store klimadagsorden. Biogas er nemlig ikke bare noget, der løser mange af vores problemer i dag; biogas kan også i fremtiden spille en afgørende rolle i den grønne omstilling.
Men hvordan kan biogas helt konkret skabe cirkularitet mellem by, landbrug og industri i lokalområder?
Hvordan kan biogas rent faktisk indfange og omdanne CO2 til noget, vi kan bruge i for eksempel sodavandsflasker?
Og hvad skal der til for at biogas kan spille en stor rolle i den grønne omstilling?
Få svarene i denne tredje episode af podcastserien ’Grønne gasser’, der undersøger de mange muligheder, nuancer og perspektiver ved biogas.
Medvirkende:
Gæst: Birger Parsberg Olesen, Head of Green Gases ved Bioman
Vært: Lukas Bjerg
Om ‘Grønne gasser’:
Podcasten ’Grønne gasser’ udgives af Bioman, og du vil møde nogle af branchens klogeste hoveder, der deler ud af deres viden og erfaringer.
Podcasten er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK.
Mere viden:
Transskription af podcast-episode #03
OBS: Transskriptionen kan indeholde slåfejl
Intro:
Hvordan skaber biogas cirkularitet mellem by, landbrug og industrien? Kan biogas ikke bare reducere, men også indfange og fjerne CO2? Og vil biogas komme til at spille en vigtig rolle i den i den helt store klimadagsorden?
Du lytter til ’Grønne gasser’ - en podcast af Bioman.
Målet med den her podcast er at gøre dig klogere på de mange muligheder, nuancer og perspektiver ved biogas. Og i den her tredje episode skal det især handle om biogassens rolle i fremtidens teknologier – for hvilke muligheder gemmer sig i sådan noget som Carbon Capture Storage & Utilization og Power-to-X?
Mit navn er Lukas Bjerg, og den her episodes gæst er Birger Parsberg Olesen, der er Head of Green Gases ved Bioman.
Podcast-vært:
I de to første afsnit har det været en del mere jordnært, kan man sige. Vi har snakket om landbrug, og vi har snakket om affald i forskellige sektorer, og hvordan de kan anvendes i en biogasmæssig sammenhæng. Nu i det her afsnit, nummer tre, der skal vi lige op på den lidt større klinge. Vi skal snakke om den helt store klimadagsorden. Birger Parsberg Olesen, Head of Green Gasses ved Bioman, inden vi lige kommer så langt til at snakke om den helt store klimadagsorden, så vil jeg gerne lige få dig til at definere, hvad er det egentlig den helt store klimasynder er, når vi snakker om alt det her? Rigtig mange af os kender jo til CO2, men er det i virkeligheden metan, vi burde fokusere mest på?
Podcast-gæst:
Ja, altså metan har jo, når man kigger ind i de opslagsværker EU laver, 28 gange større effekt på klimaet, end CO2'en har. Så kan man nævne lattergas som en del af det, men det vi kan håndtere lige i øjeblikket, det er jo metan. For metan har jo også en kæmpe fordel, at det kan brænde sig af; det er energi, og vi kan omsætte det i en motor, som vi kan bruge til at lave strøm og varme af.
Podcast-vært:
Men du siger alligevel 28 gange mere - altså på den måde er metan 28 gange værre end CO2?
Podcast-gæst:
Det er meget værre end CO2'en. Så det er deri, vi har vores største berettigelse. Det skal vi arbejde med, men dermed ikke sagt, at CO2'en bagefter ikke er så vigtigt at kigge ind i, fordi når vi alligevel har dat i CO2'en… hvis jeg lige går skridtet tilbage: Biogas består primært af metan, og så sekundært af CO2. Og hvad betyder det så? Jamen vi siger typisk omkring 60% af biogassen består af metan, eller biometan, og den resterende del primært omkring 40% af CO2. Og der kan CO2'en faktisk i sig selv have en værdi i noget af det, vi arbejder med i fremtiden.
Podcast-vært:
Hvordan er det?
Podcast-gæst:
Jamen altså, CO2 bruger vi jo faktisk i dag. Altså hvis vi åbner en øl, så er den kulsyre deri jo CO2. Sodavand er CO2. Vi kan bruge CO2 til at køle vores fødevarer. De af os, der måske får sådan en madkasse bragt til døren, der bruger nogle faktisk tøris. Tøris er CO2. Og på den måde kan vi finde CO2 som noget, vi kan bruge i industrien i dag, og kan på en eller anden måde have en effekt i, når vi emballerer vores fødevarer. Det atmosfæriske tryk, det bliver emballeret i, er CO2-pakket. Så der kan vi sætte ind og så bruge den CO2, vi har fra vores biogasanlæg, som her i de områder inden for fødevareindustrien, teknisk brug. Men der er faktisk også den mulighed, at vi kan bruge det til at lave nye brændstoffer af. Og det er faktisk et af de områder, vi kommer til at kigge mere ind i i fremtiden i takt med, at vi får produceret mere strøm på vindmøller. Og det uheldige ved strøm er, at det ikke kan rigtig lagres. Så det at kunne lave strøm om til noget, vi kan lagre, det kunne være brint. Og brint kan vi sådan set også bruge, da det også indeholder energi, der kan brændes af.
Podcast-vært:
Okay, så når vi snakker om alt det her, så det lyder ikke til, at man bare skal fokusere på at reducere CO2-udslippet. I virkeligheden kan man jo også anvende CO2, altså fange CO2 og anvende det på en effektiv vis. Og hvordan er det, at biogas og biogasanlæg spiller en rolle i den forstand?
Podcast-gæst:
Jamen det er så simpelt, fordi når vi laver biogassen, så laver vi dét, vi kalder en opgradering. Det vil sige, at vi opgraderer biometanen til naturgasnettet. Så vi kan putte metanen ind på biogasnettet, og så bliver det til naturgas, eller bionaturgas, som man kalder det. For at kunne gøre det er vi nødt til at fjerne CO2. Og det gør vi meget simpelt ved at sige, at vi nærmest bare lige sorterer CO2'en fra, og så har vi ren metan, og det kan vi så bruge til at pumpe ind i gasnettet. Vi kan lave det om til et brændstof på en lastbil, eller hvad vi nu finder på.
Podcast-vært:
Er det så nemt, som du siger, at man bare kan skille de to ting ad?
Podcast-gæst:
Altså, det er... Jeg er nødt til at sige, at det er ret nemt. Fordi det er en teknologi, vi har. Det findes lige omkring hjørnet, og det bruger vi i høj grad inden for biogasbranchen. Så har vi faktisk meget rent CO2. Så kan vi rense det yderligere op, og så kan det blive brugt til en række tekniske muligheder, som jeg nævnte: fødevare. Det kan også bruges til at lave nye brændstoffer af, og det kan bruges til at deponere ned i jorden. Så der er masser af muligheder.
Podcast-vært:
Ja, og vi har jo netop, som du siger, snakket om nogle forskellige muligheder. Og i de to første episoder, vi startede med at snakke om tung transport. Altså, der kan biogas spille en stor rolle. Og i anden episode, der har vi snakket om blandt andet landbruget. Blandt andet med alt det her affald, vi har i samfundet. Er der andre industrier eller sektorer, hvor du også tænker, at der er kæmpe potentiale for biogas?
Podcast-gæst:
Ja, det er der. Altså, et af de steder, hvor vi ser en stor efterspørgsel efter CO2'en, det er dem, der vil lave elektriske brændstoffer. Det, vi nok primært kender som Power2X. Og der laver vi noget strøm om, og så har vi noget brint, og så putter vi brint sammen med CO2, og så har vi et nyt brændstof.
Podcast-vært:
Vil du ikke lige prøve at forklare det igen? Jeg har set det der Power2X rigtig mange gange. Jeg har hørt folk snakke om det. Jeg har aldrig rigtig forstået, hvad det går ud på. Kan du lige kort forklare mig det?
Podcast-gæst:
Power er jo strøm, når vi oversætter det fra engelsk til dansk. Og 2X, jamen til et eller andet, hvad det nu kan være. Strøm kan laves om til brint. Brint kan laves om til et brændstof, og for at kunne gøre det, så skal vi kæde noget CO2 på brinten, og så får vi igennem en ret tung proces - det skal jeg ikke ind i - men der kan du så lave forskellige typer brændstoffer. Ethanol, metanol, og metan faktisk kan vi også lave ud af det.
Podcast-vært:
Altså igen, det er så der, hvor man rent faktisk bruger CO2'en konstruktivt, altså simpelthen bruger den til at omdanne det til noget nyt.
Podcast-gæst:
Vi bruger den til at omdanne noget nyt. Det er jo en ren fysisk-kemisk proces, der foregår. Og den skal jeg så heller ikke så langt ind i. Og på den måde kan vi lave et nyt type brændstof. Jeg kan tage det helt simpelt og sige, at på et biogasanlæg har vi det, vi kalder en bioreaktor. I den reaktor, der står der nogle bakterier og gnaver løs i alt det her affald, der ligger derinde, eller gylle, og omsætter det til biogas. Biogassen består, som jeg har nævnt, af metan og CO2. Men hvis vi nu sætter brint ind i den reaktor, så vil CO2'en og brinten kædes sammen, og så får vi faktisk 100% metan ud af det. Så før vi havde 60%, puttede vi brint ind, så vil CO2'en og brinten interagere, og så har vi faktisk 100% ren metan bagefter.
Podcast-vært:
Og igen, hvorfor var det, at vi gerne ville have metan?
Podcast-gæst:
Fordi vi kan bruge det som brændstof og erstatte noget af det fossile, vi bruger på landevejene i dag, eller i motoren rundt omkring.
Podcast-vært:
Okay, det lyder som om, at det kan blive meget... Altså, at man rent faktisk kan få meget ud af det her. Hvis man kører det igennem de forskellige processer, så kan det blive et ret stort resultat, man får i sidste ende. Er der noget, som vi kan se i det danske samfund, eller i verden generelt set, som er et godt eksempel på det her med Power2X? Noget, der illustrerer, hvordan man reelt set bruger det?
Podcast-gæst:
Det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg tror faktisk, at jeg selv blev lidt opmærksom på det her, da jeg så et eksempel, hvor tyskerne brugte det under 2. verdenskrig. Altså, der hed det nok bare ikke Power2X, tænker jeg. Men det var jo, fordi de manglede brændstoffer. Og hvis de producerede nok energi, blandt andet på brunkul, så den energi, det el, og ved hjælp af CO2, kunne man lave et brændstof. Så på den måde, så er det jo ikke noget nyt. Det, vi arbejder med, er bare noget mere effektivt, og vi får grøn strøm ind. Og dermed bliver det her Power2X ret interessant i dag. Der er ikke sådan i større stil Power2X-enheder i Danmark. Men vi er godt på vej. Altså, man bygger blandt andet i Sønderjylland nogle anlæg, og i Fredericia er man også godt i gang. Og der er planlagt større anlægsinvesteringer rundt omkring i landet. Men vi er ikke sådan helt deroppe endnu.
Podcast-vært:
Men med det sagt, så lyder det også til, at der stadig igen er meget potentiale for biogas i den forstand. Altså, med alt det her teknologi, der bliver ved med at blive udviklet, så er der måske også endnu større efterspørgsel efter det i fremtiden?
Podcast-gæst:
Det vil der være. Og en af de nemme måder, vi kan gøre det indtil da, er, at vi kan vælge at sige, at vi tager CO2'en, og deponerer i undergrunden. Det er faktisk der, hvor vi har nemmest ved at bruge vores CO2. Altså de 40% CO2, vi har, samler vi op og enten sejler ud på Nordsøen, eller finder et sted her på fastlandet, hvor vi siger, at der kan vi deponere CO2'en. Og der bliver den deponeret permanent for altid. Den fanges simpelthen op i undergrunden.
Podcast-vært:
Og er det det, som, når man nævner sådan nogle begreber som CCS og CCU, er det ikke den snak, vi snakker om der?
Podcast-gæst:
Ja, CCS det er det, der står for Carbon Capture Storage. Det vil sige, at vi fanger CO2'en, og vi lagrer den. Så det er egentlig det, det går på, helt kort fortalt. CCU er det, Carbon Capture Utilization, der vil sige, at så bruger vi CO2'en til et eller andet. Enten så kan vi bruge den til at erstatte noget fossilt, som jeg snakkede om før. Kulsyre kunne vi jo bruge den til. Vi kan også bruge den til at lave nye brændstoffer i P2X.
Podcast-vært:
Okay. Og vil du lige igen oprids for mig, hvad er det sammenhæng, der er mellem biogas, og så sådan noget med CCS og CCU?
Podcast-gæst:
Ja, men egentlig kort fortalt, altså når vi har biogas, når vi producerer den, så har vi biogas og kan splitte den ad i metan og i CO2. Og det skal vi. Det er vi nødt til at gøre. Det er et krav for, at vi kan putte biogassen ind i gasnettet eksempelvis, eller ind i en lastbil eller i et skib. Så skal vi fjerne CO2'en. Og i dag er CO2'en bare et restprodukt, vi desværre må lade fordampe op i atmosfæren. Men nu ser det ud til, at vi har de her muligheder for at deponere eller genanvende vores CO2. Man kan sige, at for os biogasanlæg i Horsens er et godt eksempel, hvor vi i dag fanger CO2, og det bliver så genanvendt. Blandt andet Rema 1000's lastbiler bruger det til at køle deres fødevarer ned med, når de transporterer det rundt til deres supermarked. Danish Crown kommer til at bruge vores CO2. Og på sigt, så vil vi måske også se det i en øl herhjemme, at vi bruger det.
Podcast-vært:
På hvilken måde, tænker du?
Podcast-gæst:
Jamen, CO2 er jo kulsyre. Det glemmer man jo nogle gange. Det er så simpelt, at det er bare kulsyre.
Podcast-vært:
Okay, så de der dejlige bobler, man kan få i munden, når man åbner en god øl op, det kan rent faktisk være noget CO2-fangst.
Podcast-gæst:
Det kunne faktisk være fra et biogasanlæg, ja.
Podcast-vært:
Okay, det er ret spændende at tænke på. Er det en teknologi, nu siger du, at det allerede bliver anvendt i et vist omfang, blandt andet til at køle varer ned, men er det en teknologi, som vil blive mere udbredt, tror du, i den nærmeste fremtid?
Podcast-gæst:
Der tror jeg faktisk, vi skal kigge til USA. Der, for den gangs skyld, er de lidt foran os. Der bruger man CO2 i høj grad inden for fødevareindustrien, til køling af fødevarer og tøris, hvor man kan fragte alt fra farmaceutiske produkter, medicin. Men tøris er faktisk et af de steder, hvor man tænker, det er da egentlig genialt at bruge tøris, det er jo til flytrafik. Når vi sidder op og skal spise vores mad op i flyet, så dur det jo ikke, at man står med sådan nogle isterninger, at det her mad, det vil være pakket ind i. Men tøris forsvinder jo egentlig op i atmosfæren. Så på den måde, så er det jo en god måde at forlænge holdbarheden på vores fødevarer ved hjælp af CO2'en fra vores biogasanlæg.
Podcast-vært:
Okay, så når jeg sidder og er på en lækker tur til Mallorca, og skal åbne mad op deroppe i flyet, så kan det nærmest være noget mad, der er blevet afkølet på grund af, at der har været biogasanlæg nede i lille Danmark, der har omdannet noget gylle?
Podcast-gæst:
Det kunne godt være en mulighed, lige præcis. Det er højst sandsynligt, det der sker, ja.
Podcast-vært:
Det lyder ret vildt, det lyder også nærmest lidt sci-fi-agtigt.
Podcast-gæst:
Ja, men det er jo med at anvende alt, vi har af de ressourcer, der ligger. I stedet for, at det bare damper op direkte i atmosfæren, så kan vi lige så godt bruge det på vejen derhen.
Podcast-vært:
Så når vi snakker om det her med CCS og CCU, lyder det ret smart. Hvilke andre store perspektiver er der i den teknologi?
Podcast-gæst:
Når vi kigger ind i CCS, altså Carbon Capture Storage, hvor vi lagrer CO2'en i undergrunden, så er det for os i biogasbranchen rigtig nemt at komme i gang med det, fordi vi har jo CO2'en klar. I dag er vi lidt uheldigvis nødt til at sende den op i atmosfæren, for der er ikke nogen, der kan bruge vores CO2. Men med at vi kan lagre det i undergrunden, kan vi relativt hurtigt gå i gang med det. Det kræver lidt investeringer, ja, og der skal være en gulerod for at gå i gang. Og det kan vi allerede se nu, der er store virksomheder, der faktisk vil betale os for at lagre CO2'en. Et eksempel er fra Ørsted, hvor en af de store tech-giganter, Microsoft, betaler dem for at lagre deres CO2. Og sådan kommer det også til at være for biogasbranchen. Vi har allerede nu en efterspørgsel efter det, vi kalder klimakreditter, altså hvor man simpelthen betaler os for at vi simpelthen har lagret CO2'en i undergrunden og kan dokumentere det, og så vil vi betale jer for det. Det er faktisk en forretningsmodel, vi tror rigtig meget på her i fremtiden.
Podcast-vært:
Ja, det lyder jo også som, at det er noget, der kommer alle til gode. Det er både kommer jer til gode, der er rent faktisk nogle penge at tjene på det, men for samfundet, for klimaets skyld, at man kan lære CO2'en lyder da også virkelig smart.
Podcast-gæst:
Det er i hvert fald et af de håndtag, vi kan skrue på lige nu og her, indtil vi går og venter på, at der er noget andre, der skal bruge CO2. Som for eksempel P2X.
Podcast-vært:
Er der så nogle udfordringer for, at det her så skal blive udbredt mere end det er i forvejen? Du har nogle gode eksempler på, hvordan det er lavet at blive anvendt nu her, men det virker jo også lidt til, at det er nærmest uanede mængder af muligheder for, hvordan det her kan udnyttes. Så hvorfor er det, at vi ikke ser det mere udbredt, end det er i forvejen?
Podcast-gæst:
Jamen her er der igen en sjov ting. For bare to år siden, jeg vil faktisk sige et år siden, så ville jeg da ikke have tænkt, at vi skulle til at genanvende vores CO2. Men nu er vi kommet i gang. Det er vi kommet i gang, fordi der er nogle politikere - desværre ikke i Danmark - men i udlandet, der har sat nogle rammebetingelser op, der gør, at vi faktisk skal få en gevinst ud af at samle CO2'en op, for der var ikke nogen, der ville betale os for det før. Så det er simpelthen, at vi skal have noget lovgivning i stand, der sikrer, at vi kan få det til at ske. Så kan man sige, at herhjemme er der så også er nogle, der nu har truffet beslutninger om at give støtte til at fange CO2, og da biogas har relativt meget CO2, og at vi i forvejen har gjort det rent, når vi opgraderer biogassen, så er vi det nemmeste at sætte i gang med det. Så biogasbranchen kommer til at være de første, der kommer til at putte biogassen i jorden, og biogasbranchen bliver også de første, der kommer til at levere til de store PTX-anlæg, som er planlagt.
Podcast-vært:
Men igen, så jeg tænker, at der må jo også være en eller anden form for udfordring i det med - og det har vi også snakket om i tidligere afsnit - det her med fordommene omkring biogas, at mange nok vil tænke som det første, at det er en snak om gylle, altså noget, der lugter, Kan der være en udfordring i det med at på en eller anden måde skulle skabe et billede af, at gyllen bliver til det, der afkøler vores mad i et supermarked, for eksempel. Er det en udfordring, man står med?
Podcast-gæst:
Jamen altså, man kan sige, at vi er nok ikke særlig gode til at fortælle om de muligheder, vi kommer med. Det tager jeg helt sikkert på vores kappe i branchen, men det er det, vi er med til at bidrage til, eller man kan sige fra politisk hold, hvis man sætter gang i det her, så er det faktisk det, der sker. Altså vi kan fjerne nogle emissioner eller nogle klimagasser fra blandt andet landbruget, og vi kan hjælpe i et andet segment. Altså vi rydder op og erstatter, og det er sådan set det, der er vores berettigelse, og det glemmer man lidt i det store spil, når man snakker om biogas. Fordi vi tager faktisk noget væk fra at dampe direkte op i himlen, men bruger det på vejen og erstatter noget, som måske kommer fra noget oliebaseret.
Podcast-vært:
Så hvis jeg nu lige skulle sætte dig på prøve her, og så sige, at du sidder over for din gamle bedstemor Erda… jeg ved ikke, hvad hun hedder…
Podcast-gæst:
Gerda!
Podcast-vært:
Ja, det kan vi sige. Lad os sige, at du skulle sidde over for hende og prøve at forklare hende, hvordan er det egentlig, at det arbejde, du laver med biogas, har en sammenhæng mellem landbruget, og byen og industrien? Hvordan er de tre ting hænger sammen? Hvordan er det, at biogas egentlig spiller en positiv rolle i det?
Podcast-gæst:
Vi som mennesker udleder metan og CO2 i den måde, vi spiser på, og den måde, vi lever på. Og vores funktion i det her er jo at tage de affaldsstrømme, vi nu genererer, og sige, okay, i stedet for at det ligger ude på en mark, eller et eller andet sted og damper op i atmosfæren, så samler vi det op, putter det ind i en bioreaktor, for at producere den masse biogas, og det biogas kan vi jo så bruge til at erstatte noget fossil brændstof med, og CO2'en kan vi bruge til at køle fødevarerne ned med, eller lave nye brændstoffer med, eller deponere nede i jorden. Og så skal man huske på det sidste, det er, at vi tager restprodukterne fra produktionen, og så kører vi det ud på en mark, og så kan vi lave nye afgrøder. Så på en eller anden måde, så starter vi på marken, først med at dyrke noget korn - det kan enten blive til brød, eller det kan blive fodret til en gris - grisen laver gylle, og det der brød der, det kan ende ind i et supermarked, det kan være, at det bliver smidt ud, og så ender det ud hos os, og så ender både gyllen og brødresterne i biogasanlægget, og igen ender det så ud på marken, og bliver til ny gødning til nye afgrøder.
Podcast-vært:
Så jeg forestiller mig nærmest som en cirkel, altså det hele det bare at køre i ring med, at det hele bliver genanvendt i et flot system.
Podcast-gæst:
Det er den ren cirkulære tankegang, vi har gang i her, ja.
Podcast-vært:
Okay, men er der så et godt eksempel på, hvordan sådan en cirkularitet rigtigt faktisk finder sted her i Danmark?
Podcast-gæst:
Ja, det er der faktisk. Nu for at fremhæve vores eget biogasanlæg, Horsens Bioenergi, hvor jeg vil sige, det er nok flagskibet i den danske biogasproduktion. Ikke fordi, at det at producere biogas på anlægget sig selv er noget specielt i forhold til de andre. Men det vi gør i Horsens, det er, at når husholdningerne i Horsens står og sorterer madaffald, jamen så ender det lokalt op på vores biogasanlæg. Slagteriet i Horsens har jo også en del restprodukter fra selve processen af slagte dyr. De typer produkter kan vi tage over på vores biogasanlæg. Og det kan være, det lyder sådan en lille smule ulækkert, men når en gris er død, så sidder der faktisk en del inde i tarmen og maven på den her gris. Og det tømmer man jo ud, og det kan vi jo omsætte til noget energi, og noget CO2 ovre ved os os. Og den CO2 kan vi for eksempel sende retur til slagteriet. Det bruger CO2 over på slagteriet. Det kunne også være, at den energi vi laver, kan vi sende retur i form af, at de kan køre rundt i en lastbil, som kører på biogas, eller de kan bruge det på slagteriet til at lave processvarme af. Og når vi snakker processvarme, så er det faktisk også de overskudsprodukter, vi har. Det er jo, vi bruger meget energi på at lave biogas, og den overskudsenergi og overskudsvarme kan vi sende retur til de omkringliggende husstande, byer og industrier, der skal bruge vores varme.
Podcast-vært:
Så naboerne bliver nærmest varmet op af, at I producerer biogas der hos jer?
Podcast-gæst:
Man kunne faktisk sige, at naboerne er med til at generere deres egen varme, ved at sortere mad og affald. Slagteriet ved at sortere deres affaldsstrømme fra, er med til at generere nogle produkter, de kan bruge som CO2 eller energi, i form af, at de kan køre rundt og hente grise ude ved landmanden på den energi, eller de kan bruge den i deres proces. Så på den måde hænger vi rigtig godt sammen. Og så kan man jo lige tage den vinkel ind i landbruget, hvor vi henter gyllen. Jamen vi bringer jo gødning tilbage til landmanden. Så biogas er jo sådan en symbiose, der hænger godt sammen. Og den måde at tænke ind i, er jo vigtigt at få udbredt over hele verden. Fordi det her, det er jo noget, der kommer klimaet til gode. Og, som man kan se her med eksemplet, også lokalbefolkning.
Podcast-vært:
Men det lyder jo virkelig godt det hele, og det er jo nærmest et rosenrødt billede, der bliver skabt af det her. Men jeg bliver også nødt til at spørge dig, er der nogle ulemper ved den her snak om biogas, og det her syn på biogas? Er der nogle faldgruber, og noget man skal være opmærksom på, hvis vi skal satse så meget på det, som vi kan?
Podcast-gæst:
Jamen altså, selvfølgelig er der det. Altså branchen har jo noget lovgivning, vi skal overholde. Og der har vi et ansvar til at gøre det. Jeg kan sige for vores biogasanlæg, at der overholder vi mere end, hvad lovgivningen siger, både i forhold til de biomasser, vi bruger, og det metanudslip, vi har.
Podcast-vært:
Hvad mener du med, at I overholder mere?
Podcast-gæst:
Jamen man kan sige, der er nogle lovkrav om for meget emballagerester, der må være i for eksempel madaffald, og der er vi væsentligt bedre, end det loven tilskriver os. Og det har noget at gøre med det ansvar, vi har. Ikke kun over for de fremtidige generationer, men også de landmænd, der modtager de varer fra os. Det skal være rent, det der kommer ud i naturen.
Så det er nogle af de ting, som pålægger os at gøre det så godt som muligt.
Podcast-vært:
Og føler I, at I er det ansvar modent? Føler I, at det bliver udført på en rigtig måde her i Danmark?
Podcast-gæst:
Ja, det synes jeg i hvert fald. Det er selvfølgelig klart, at man skal passe på, at der kan komme ting, vi skal gøre bedre. Men jeg synes faktisk, fra branchens side, bliver der gjort rigtig meget i det. Man skal jo lige huske på, at det vi laver, det er jo relativt store investeringer. Og vi skal også være påpasselige med at gøre tingene korrekt. Men det skal vi kontinuerligt holde øje med her. Biogas er vedvarende. Men man kan sige, at en af de udfordringer, der er med biogas, når vi siger vedvarende energi, så baserer vi os på affald, eller biomasse. Og biomasse er der et vist omfang af. Vi kan ikke dække hele verdens energiforbrug. Slet ikke. Det er langt fra. Men biogas er et supplement. Og vi skal huske på, at ved at lave biogas, så samler vi nogle klimagasser op, som ellers lå på en losseplads - det er så ikke lige i Danmark, men i andre lande - og bare damper op i atmosfæren. Vi sørger for, at det, der ligger ude på en mark damper op i atmosfæren, at det bliver samlet op i en bioreaktor. Og vi kan lave noget energi ud af det, og brænde af i en motor, eller fange CO2'en, og lave noget nyt ud af det. Så det er vigtigt, at vi har biogas. Men vi kan ikke dække alt. Og derfor ser vi det som vores største rolle, lige i øjeblikket, at sikre, at vi får bygget den kapacitet op, fanget den metan og de klimagasser, der siver op i atmosfæren, og anvende det så hurtigt som muligt, effektivt som muligt, og erstatte fossilt brændsel. Det er der, vi starter. Og så kan det være, at vi flytter for eksempel fra den tunge trafik og lastbiler, over i for eksempel skibsfart, eller de steder, hvor det er sværere at bruge el og brint. Vi har en udfordring, til sammenligning med sol og vind. Men når det er så sagt, så er vi jo også i en symbiose med sol og vind. For hvad gør vi, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser? Ja, vi kan jo vælge at bruge kul, men det har vi jo ligesom besluttet for, det gør vi ikke. Så der er biogassen jo igen; biogas kan lageres, det kan el ikke. Så vi kan jo putte vores gas ned i vores gasledninger, vores gaslager, eller vores biogas ned i vores gasledninger og gaslager, og hive det op på de tidspunkter, hvor solen og vinden ikke er der. Hvis vi skal lykkes i at omstille til el, i den grad, man forventer i fremtiden, så skal biogassen helt sikkert være en væsentlig del af det, fordi vi kommer til at være dybt afhængige af strøm i fremtiden, og vi kan ikke være sikre på, at strømmen er der, når vi skal bruge den. Så derfor er det vigtigt, at vi får udbygget biogassen så hurtigt som muligt.
Podcast-vært:
Så dermed sagt, så er det heller ikke fordi, at biogas kun er noget, der skal bruges her og nu, og bare skal ses som en løsning lige nu på vores problemer. Det kan også godt være en løsning, vi holder ved i fremtiden, samtidig med, at vi undersøger de andre muligheder, der er.
Podcast-gæst:
Helt sikkert, og desværre går der nok desværre lang tid, inden vi når dertil. Så det er også vigtigt for os, at vi finder de markeder, hvor vi kan afsætte biogassen først. Det er derfor, vi mener, at for eksempel den tunge trafik er oplagt. Vi kan løse nogle problemer nu. Og i takt med, at el og brint bliver mere og mere konkurrencedygtigt, så kan biogassen så bruges i andre sektorer.
Podcast-vært:
Og nu har vi jo her i Danmark sat nogle klimamål. Vi har også her i EU sat nogle ret store klimamål. Vi vil i hvert fald gerne inden 2050 være klimaneutrale i EU. Hvis vi nu så skal gå endnu længere ud, og så se på det globalt set, det er ikke sikkert, at der er de samme målsætninger der, men kan du forestille dig, at biogas kan spille en stor rolle globalt set?
Podcast-gæst:
Det kommer det uden tvivl til. Vi har ikke ret meget at hive ned af hylderne. Det er selvfølgelig klart, at sol og vind bliver en faktor, og det skal det. Men biogas bliver det her supplement, som vi har snakket om, at vi på en eller anden måde siger, at når solen og vinden ikke er der, så har vi biogassen. Og der er nogle steder, hvor vi simpelthen ikke kan omstille til el. Altså skibsfarten, flyfarten osv. Det tænker jeg, det er nok noget af det, vi allersidst omstiller. Så biogassen vil altid være der. Og så skal vi tilbage til, at vi har nogle emissioner, altså noget klimagas, der siver op for vores fødevareproduktion, vores eget forbrug af mad og medicin. Og det er vi nødt til at samle op. Fordi hvis de emissioner ligger, og de klimagasser sidder og, undskyld mig, fiser op i atmosfæren i fremtiden, jamen så, så er vi lige vidt. Altså vi er jo nødt til at få samlet det op nu, og brugt der, hvor det giver mest mening.
Outro:
Med biogas gemmer der sig mange muligheder i sådan noget som CCS, CCU og Power-to-X. Med biogas er det muligt ikke bare at opgradere organiske reststrømme til værdifulde produkter; nej, biogas kan også tænkes ind i en lang række løsninger i fremtiden, som alt sammen vil bringe os tættere på den grønne omstilling.
Den her podcast er produceret af podcastbureauet LYDTRYK for Bioman. Du kan finde mange flere informationer på www.bioman.dk, og i episodens shownotes er der også links til endnu mere viden.
Mit navn er Lukas Bjerg. Tak fordi du lyttede med.